6 “Det er en fjende af jøderne, den onde Haman der!” svarede Ester.Haman blev ligbleg og rystede af skræk.
7 Kongen sprang op i vrede og gik ud i parken, mens Haman blev tilbage for at bønfalde dronning Ester om nåde, for han vidste, hvad kongens vrede betød.
8 I sin fortvivlelse knælede Haman ned over divanen, som Ester lå på, netop som kongen vendte tilbage fra haven.“Hvad i alverden!” råbte kongen. “Overfalder han dronningen for øjnene af mig i mit eget palads?” Straks sprang tjenerne til, overmandede Haman og tildækkede hans ansigt.
9 Den tjener, der hed Harbona, sagde til kongen: “Herre, Haman har netop opstillet en høj galge, som var tænkt til Mordokaj, kongens redningsmand. Den står parat i Hamans gård.”“Så hæng ham selv i den!” beordrede kongen.
10 Så hængte de Haman i den galge, han havde tænkt til Mordokaj, og kongens vrede lagde sig.