17 “Du menneske, dengang Israels folk endnu boede i deres eget land, gjorde de det urent ved deres onde handlinger. Rituelt set var deres opførsel lige så uren som menstruationsblod.
18 De forurenede landet med mord og modbydeligt afguderi i en sådan grad, at jeg måtte straffe dem hårdt.
19 Jeg sendte dem i eksil i fjerne lande som straf for deres ondskab og afgudsdyrkelse.
20 Efter at jeg havde sendt dem i landflygtighed, vanærede andre folkeslag mit hellige navn ved at sige: ‘Israel kalder sig Guds folk, men deres Gud kunne ikke redde dem fra at blive sendt i eksil.’
21 Men jeg vil ikke have mit gode navn og rygte spoleret rundt omkring i verden.
22 Sig derfor til Israels folk: Hør, hvad Herren siger: Jeg vil føre jer hjem igen, ikke fordi I fortjener det, men for mit eget hellige navns skyld, som har fået et dårligt ry over hele verden på grund af jer.
23 Jeg vil genoprette mit gode navn og rygte, og når folkeslagene ser min magt udfolde sig, vil de erkende, at jeg er Herren.