2 Da kom der seks mænd ind gennem den nordlige port i den ydre forgård, alle med våben i hånden. Desuden var der en, som var klædt i linned og bar nogle skriveredskaber. De gik alle hen og tog opstilling ved bronzealteret foran indgangen til templet,
3-4 og Israels Guds stråleglans løftede sig fra sin sædvanlige plads over keruberne og stod nu ved templets indgang. “Gå gennem Jerusalems gader,” råbte Herren til manden med skriveredskaberne, “og sæt et mærke på panden af alle dem, som græder og sukker over al den synd, de ser omkring sig.”
5 Derefter hørte jeg Herren sige til de andre mænd: “Følg efter ham og dræb alle, som ikke har et mærke på panden. Skån ingen, vis ingen barmhjertighed.
6 Dræb unge såvel som gamle, kvinder såvel som børn. Kun dem, som har et mærke på panden, må I ikke slå ihjel. Begynd her ved templet.” Så begyndte de med at slå de 70 ledere ihjel.
7 “Fyld forgården med ligene af de dræbte,” fortsatte han, “også selv om det gør templet urent. Derefter skal I gå ud i byen.” Da de 70 ledere var slået ihjel, fortsatte mændene ud i byen.
8 Da de var gået, kastede jeg mig ned med ansigtet mod jorden og udbrød: “Åh, Gud Herre, er du så vred, at du vil udslette hele Israels folk?”
9 “Både Nordriget og Sydriget har begået utrolige synder,” svarede han. “Landet er fuldt af uretfærdighed og mord. De påstår, at jeg ikke opdager noget, og at jeg har forladt mit land og mit folk.