5 Han sendte plager mod sine fjender,og lod pesten hærge dem.
6 Når han standsede op, rystede jorden af skræk,et blik fra ham fik folkeslagene til at bæve.De ældgamle bjerge slog revner,de evige høje sank sammen.Hans kraft er for evigt den samme.
7 Midjans telte faldt sammen,Kushans teltduge blev revet i stykker.
8 Var det floden, du var ude efter, Herre,da du standsede dens løb?Var det havet, du var vred på, da du skilte vandene ad,og reddede os med dine heste og stridsvogne?
9 Du blottede din bue,skød dine lyn mod det fastsatte mål,lod tordenskyller lave kløfter i jorden.
10 Bjergene så dig og vred sig i panik,et skybrud passerede forbi.Havdybet råbte i rædselog rakte fortvivlet hænderne i vejret.
11 Solen og månen stod stille i deres baner,overvældet af dine lynglimtog lyset fra dine glinsende spyd.