11 Salomon havde en vingård i Baʼal-Hamon,som han overlod til forpagtere.De måtte hver betale tusind stykker sølvfor at kunne få høsten af vindruer.
12 Min ‘vingård’ tilhører mig,den bestemmer jeg selv over.Men jeg har givet den til dig, Salomon,og du kan godt beholde dine tusind sølvstykker,men de, der har passet på den indtil nu,bør have tohundrede.”
13 “Oh, du, der vandrer rundt i den dejlige have,mine venner vil gerne høre din stemme.Men lad mig være den, der får lov til det!”
14 “Kom, min elskede,lad os springe af fryd som gazellenpå de duftende bakkeskråninger.”