2 Så ville jeg have taget dig med til min mors hus,hende som oplærte mig,og have givet dig krydret vin og granatæblemost.”
3 “Han lagde sin venstre hånd under mit hovedog omfavnede mig med sin højre.
4 Jerusalems unge piger,lov mig, at I ikke vækker kærligheden, før tiden er inde.”
5 “Hvem er den pige, der kommer gående fra ødemarken,lænet til sin elskede?”“Under det æbletræ, hvor du selv blev undfanget,og din mor fødte dig med smerte—dér vækkede jeg din lidenskab.
6 Lad mig være så tæt på dig,som var jeg stemplet på dit hjerte,eller sad som en ring på din arm.For kærligheden er stærk som døden,lidenskaben er uimodståelig som dødsriget selv:den brænder med voldsomme flammer, som ikke kan slukkes.
7 Vand i mængde kan ikke slukke kærligheden,floder kan ikke skylle den bort.Kærlighed kan ikke købes for penge,den, der forsøger det, får kun foragt.”
8 “Vi havde en lillesøster, som endnu ikke havde bryster.Hvad skulle vi gøre, hvis der kom en frier til hende?