4 Han pynter dem med guld og sølv, stiller dem op og hamrer dem fast, så de ikke vælter.
5 Sådan nogle afguder er som fugleskræmsler i en melonmark. De kan ikke tale, og de må bæres omkring, for de kan ikke gå. Dem skal I ikke være bange for. De kan ikke gøre nogen fortræd, men de gør heller ingen gavn.”
6 Da sagde jeg: “Åh, Herre, ingen kan sammenlignes med dig. Du er en stor Gud, og alle kender din magt.
7 Du er Konge over alle folkeslag på jorden. Alle burde vise dig ærefrygt. Ingen blandt jordens vismænd og mægtige konger kan sammenlignes med dig.”
8 De, der søger råd hos afguder af træ, er lige så tåbelige som deres træguder.
9 De importerer det fineste sølv fra Tarshish og guld fra Ofir for at udsmykke deres guder. Derefter klæder de dem i imponerende, rødviolette purpurkåber, som var de konger. Dog er de kun en dygtig kunsthåndværkers arbejde.
10 Men Herren er den eneste sande og virkelige Gud, vores Konge, som lever for evigt. Jorden skælver, når han er vred, og folkeslagene frygter hans harme.