1 Det følgende budskab om Judas folk gav Herren mig i kong Jojakims, Josiasʼ søns, fjerde regeringsår, det år, hvor Nebukadnezar blev konge over Babylonien.
2-3 Først sagde jeg til Jerusalems indbyggere og hele Judas folk: “I 23 år, fra kong Josias af Judas 13. regeringsår og indtil nu, har Herren givet mig mange budskaber. Jeg har trofast forkyndt jer hans ord, men I har nægtet at adlyde ham.
4 Gang på gang har Herren sendt sine profeter til jer, men I har vendt det døve øre til.
5 Hver gang sagde Herren: Vend om fra jeres onde tanker og handlinger, så skal I få lov til at blive i det land, Herren gav jer, for at I altid skulle bo der.
6 Gør mig ikke vred ved at dyrke de afguder, I selv fremstiller. Men hvis I adlyder mig, vil det gå jer godt.”
7 Dernæst bragte jeg dem et nyt budskab fra Herren: “I har ikke villet adlyde mig og er blevet ved med at provokere mig med jeres afgudsdyrkelse. Derfor kan I takke jer selv for den straf, I får.