8 Det skete, som Herren havde sagt. Kort efter kom Hanamel og besøgte mig i den indre gård, hvor jeg sad i forvaring. “Køb min mark i Anatot i Benjamins land,” bad han. “Du har forkøbsret til den, fordi du er min nærmeste slægtning.” Da forstod jeg, at det var Herrens vilje, at jeg skulle købe den.
9 Derpå købte jeg marken for 200 gram sølv,
10 hvorefter jeg underskrev og forseglede skødet og afvejede sølvet i vidners nærværelse.
11 Derpå tog jeg det forseglede dokument med dets betingelser og klausuler tillige med den uforseglede kopi,
12-13 hvorefter jeg i Hanamels, vidnernes og de øvrige tilstedeværende judæeres påsyn overrakte dokumentet til Baruk, Nerijas søn, Mahsejas sønnesøn, idet jeg sagde:
14 “Herren, den Almægtige, Israels Gud, siger: Tag dette forseglede dokument og kopien og læg dem i en lerkrukke, så de kan bevares for eftertiden.
15 Herren, Israels Gud, lover jer, at engang i fremtiden skal Judas folk igen eje jord i deres eget land, og de skal købe og sælge huse, vingårde og marker.”