34 “Kong Nebukadnezar faldt over os,” siger judæerne. “Som et mægtigt havuhyre kom han og slugte os og fyldte sin vom med vores rigdomme. Han åd os rub og stub og slikkede tallerkenen ren.
35 Lad nu Babylon få betalt for de grusomme lidelser, han påførte os. Lad byens befolkning betale prisen for alle dem hos os, der mistede livet.”
36 “Jeg vil kæmpe for jer,” siger Herren til Jerusalem. “Jeg vil føre jeres sag og skaffe jer hævn. Jeg udtørrer Babylons bassiner og stopper byens vandforsyning.
37 Jeg gør Babylon til en ruinbunke, et hjemsted for sjakaler, et eksempel til skræk og advarsel.
38 Babylon plejede at brøle som en løve på rov og knurre som sultne løveunger.
39 Men nu skal den få lov at tømme min vredes bæger, så den drikker sig fra sans og samling. Den vil segne bevidstløs om og aldrig vågne igen, siger Herren.
40 Jeg fører dens befolkning til slagtebænken, som var de får eller geder.