16 Derefter sagde Herren til mig: “Jeremias, du skal ikke gå i forbøn for Judas folk. Lad være med at trygle mig om at benåde dem, for jeg vil ikke høre på dine bønner.
17 Ser du ikke, hvad der foregår i Judas byer og i Jerusalems gader?
18 Børnene samler brænde, fædrene tænder offerild, og mødrene ælter dej og bager kager, som de ofrer til den afgud, de kalder ‘Himlens Dronning’. Og de bringer drikofre til alle deres afguder, som om de er ude på at krænke mig.
19 Men er det mig, de krænker? Nej, det er dem selv, for det er dem, der må tage følgerne og bære skammen.
20 Derfor siger jeg til dig: Jeg vil ikke skåne dette sted. De skal alle få min glødende vrede at mærke, både mennesker og dyr, træer og planter, for den brænder som en ild, der ikke kan slukkes.”
21 Derpå gav Herren mig følgende budskab til Judas folk: “Herren, den Almægtige, Israels Gud, siger: I kan lige så godt selv spise alle de dyr, I ofrer til mig, for jeg vil ikke have dem.
22 Dengang jeg førte jeres forfædre ud af Egypten, bad jeg dem ikke om ofre.