14-15 Først kom en mand løbende hen til Job og råbte: “Da vi var ved at pløje med okserne, og æslerne gik og græssede i nærheden, overfaldt sabæerne os pludselig! De stjal alle dyrene og dræbte dine arbejdere. Jeg var den eneste, der undslap.”
16 Mens han endnu talte, kom en anden mand løbende med følgende besked: “Der brød et uvejr løs, og lynene slog ned og dræbte både fårene og hyrderne. Jeg var den eneste, der undslap.”
17 Mens han endnu talte, kom en tredje mand løbende med flere dårlige nyheder: “Vi blev pludselig overfaldet af tre kaldæiske røverbander, som stjal alle kamelerne og dræbte dine arbejdere. Jeg var den eneste, der undslap.”
18 Mens han endnu talte, kom en fjerde mand løbende med den værste besked af alle: “Dine sønner og døtre var samlet til fest i din ældste søns hus.
19 Men pludselig kom en kraftig ørkenstorm og rystede huset så voldsomt, at det styrtede sammen og begravede dine børn. De omkom alle, og jeg var den eneste, der undslap.”
20 Da rejste Job sig og rev sin kappe itu som udtryk for sin dybe sorg og fortvivlelse. Derefter barberede han alt sit hår af og kastede sig til jorden for Guds ansigt.
21 “Nøgen kom jeg til verden, og nøgen skal jeg herfra!” sagde han. “Herren gav, og Herren tog. Al ære tilkommer ham!”