18 Selv børnene regner mig ikke for noget.Når jeg rejser mig op, håner de mig.
19 Mine bedste venner viser mig afsky,de, jeg holder mest af, har vendt mig ryggen.
20 Jeg er ikke andet end skind og ben,med nød og næppe undgik jeg døden.
21 Vis dog lidt barmhjertighed, venner!Hav medlidenhed, for Guds vrede har ramt mig.
22 Hvorfor vil I straffe mig, som Gud gør?Har jeg ikke lidt tilstrækkeligt allerede?
23 Ak, gid mine ord blev skrevet ned,gid nogen ville optegne dem i en bog.
24 Gid nogen ville mejsle dem i sten,indridse dem i en klippe for evigt.