20 Jeg er ikke andet end skind og ben,med nød og næppe undgik jeg døden.
21 Vis dog lidt barmhjertighed, venner!Hav medlidenhed, for Guds vrede har ramt mig.
22 Hvorfor vil I straffe mig, som Gud gør?Har jeg ikke lidt tilstrækkeligt allerede?
23 Ak, gid mine ord blev skrevet ned,gid nogen ville optegne dem i en bog.
24 Gid nogen ville mejsle dem i sten,indridse dem i en klippe for evigt.
25 Men jeg ved, at der er en, som vil befri mig,engang skal han stå frem på jorden.
26 Jeg ved, at selv om min krop går til grunde,får jeg mulighed for bagefter at se Gud.