7 Derpå gik Satan sin vej og sørgede for, at Job blev plaget af ondartede bylder fra top til tå.
8 Den stakkels Job satte sig ud på askedyngen og skrabede sine bylder med et potteskår.
9 Da sagde hans kone til ham: “Holder du stadig fast ved din gudhengivenhed? Forband dog Gud og dø!”
10 Men Job svarede: “Sikke noget snak! Skal vi kun tage imod det behagelige fra Gud, og ikke det ubehagelige?”På trods af alle sine lidelser anklagede Job ikke Gud med et eneste ord.
11 Da Jobs tre venner hørte om de tragedier, der havde ramt ham, aftalte de med hinanden, at de ville tage hen for at trøste og opmuntre ham. De tre venner var Elifaz fra Teman, Bildad fra Shua og Zofar fra Naʼamat.
12 Da de kom til Job, kunne de næsten ikke genkende ham, så frygtelig så han ud. De brast i gråd, rev flænger i deres tøj og kastede støv op i luften.
13 Så satte de sig på jorden ved siden af ham uden at sige et ord, for de kunne se, at han havde store smerter. I syv dage, dag og nat, sad de og led sammen i tavshed.