1 Derefter tog Zofar til genmæle:
2 “Jeg bliver nødt til at sætte dig på plads,for det, du siger, er oprørende.
3 Det er nemt nok at anklage os,men jeg ved, hvordan jeg skal svare dig.
4 Ved du ikke, at fra tidernes morgen,så længe der har været mennesker til,
5 har de gudløses triumf været kort,og deres glæde kun varet et øjeblik?
6 Selv om deres selvglæde når til himlen,og de går med næsen i sky,
7 bliver de kastet bort som affald,og deres venner spørger, hvor de blev af.