2 “Jeg må stadig klage i min håbløshed,for Guds hårde straf får mig til at stønne.
3 Kunne jeg dog bare få Gud i tale,træde frem for hans trone,
4 forklare ham mit syn på sagen,og fremlægge mine argumenter,
5 så kunne jeg få at vide, hvad han mener,og prøve at forstå hans svar.
6 Ville den almægtige Gud bare tromle mig ned?Nej, han ville høre efter, hvad jeg havde at sige.
7 Med ham som dommer får man en fair behandling,og jeg tror bestemt, han ville frifinde mig.
8 Men går jeg mod øst, finder jeg ham ikke.Går jeg mod vest, er han heller ikke der.