17 Jeg vristede uskyldige ofreud af gabet på de gudløse.
18 Jeg forventede en fredfyldt dødefter et langt og lykkeligt liv.
19 Jeg var som et træ, hvis rødder når til vandet,og hvis grene forfriskes af nattens væde.
20 Jeg blev æret hver eneste dag,og min styrke blev dagligt fornyet.
21 Folk spurgte mig til råds og lyttede opmærksomt,de ventede spændt på, hvad jeg havde at sige.
22 Når jeg havde talt, sagde ingen mig imod,men de tog imod mine råd med glæde.
23 De så frem til mine gode råd,som landmanden ser frem til regnen,og sugede min vejledning til sig,som var de den tørre jord.