1-2 Til sidst brød Job tavsheden:
3 “Forbandet være den nat, jeg blev født,det øjeblik man udbrød: ‘Se, det blev en dreng!’
4 Lad den nat forblive i det skjulte,blive skubbet ud i den gudsforladte intethed.Lad den blive dækket af glemslens mørke,
5 ja, gid mørket ville tage den i sig igen.Gid tågen ville skjule den,og skyerne dække den.