22 De råber højt af glæde,når de endelig når deres grav.
23 Hvorfor lader Gud mig leve,når jeg er uden fremtid og håb?
24 Jeg sukker dagen lang i min elendighed,kun jamren kommer over mine læber.
25 Det, jeg frygtede allermest, er sket,mine værste drømme er blevet til virkelighed.
26 Jeg er rastløs og uden ro,dybt begravet i min smerte.”