5 ja, gid mørket ville tage den i sig igen.Gid tågen ville skjule den,og skyerne dække den.
6 Gid mulm og mørke ville opsluge den helt,ja, rive den ud af kalenderen.Lad den ikke tælles blandt årets dage,lad den ikke høre hjemme i nogen måned.
7 Lad den blive til trøstesløs tomhed,en nat, hvor ingen glæder sig.
8 Lad troldmændene forbande den,de, som forbander Livjatan.
9 Lad dens morgenstjerne formørkes,lad den forgæves vente på daggry,lad den aldrig få morgenrøden at se.
10 For den hindrede ikke min fødsel,skånede mig ikke for ulidelige smerter!
11 Hvorfor døde jeg ikke i min mors liveller udåndede, så snart jeg var født?