14 De myldrer imod mig som fjender,der er trængt igennem fæstningsmuren.
15 Jeg lever i konstant rædsel og frygt.Min anseelse er borte med blæsten,min værdighed forsvundet som en sky.
16 Mit hjerte er knust af sorg,min sjæl tynges ned af depression.
17 Natten gnaver i mine knogler,jeg kan ikke sove for smerter.
18 Du lagde din stærke hånd på mig, Gud,du greb mig i kraven.
19 Du kastede mig ud som affald,og her sidder jeg i støv og aske.
20 Jeg råbte til dig om hjælp,men du svarede mig ikke.Jeg bad til dig,men du hørte mig ikke.