23 Du førte mig til gravens rand,hvor jeg ved, at alt levende skal ende.
24 Råber man ikke om hjælp, når man er i nød?Rækker man ikke hånden ud for at blive hjulpet?
25 Var jeg ikke barmhjertig, når andre kom i ulykke?Viste jeg ikke omsorg for mennesker i nød?
26 Jeg forventede et lykkeligt liv,men blev overvældet af ulykke.Jeg glædede mig til en lys fremtid,men endte i et kulsort mørke.
27 Smerterne piner min sjæl og min krop,lidelserne fylder min dag og mine tanker.
28 Jeg går rundt i et evigt mørke uden solskin,jeg klager min nød for mine venner.
29 Jeg hyler som en sjakal over min smerte,jamrer som en struds i min nød.