11 Jeg ventede altså, mens I talte,og lyttede til jeres kloge kommentarer,mens I ledte efter ordene.
12 Jeg lyttede meget opmærksomt,men ingen af jer kunne overbevise Jobeller besvare hans spørgsmål.
13 Sig nu ikke: ‘Han er for snedig for os.Det bliver Guds sag at overbevise ham.’
14 Hvis Job havde henvendt sig til mig,ville jeg bestemt ikke have svaret ham, som I gjorde.
15 Men nu er jeres ord sluppet op,og I aner ikke, hvad I skal svare.
16 Skal jeg da pænt sidde og vente på,at I finder på noget at sige?
17 Nej, nu vil jeg fortælle jer, hvad jeg mener,sige, hvad selv en ung som jeg er klar over.