11 Da dør selv den stærkeste løve af sult,dens unger må klare sig selv.
12 Der kom et ord til mig i det skjulte,mit øre opfangede den svage hvisken.
13 Det kom i et syn om natten,mens andre sov deres søde søvn.
14 Jeg blev bange og skælvede af skræk,jeg rystede over hele kroppen,
15 et vindpust strøg hen over mit ansigt,hårene rejste sig på mit hoved.
16 Jeg kunne ane en skikkelse foran mig,men kunne ikke se, hvem det var.Den standsede op,og jeg hørte en hviskende stemme:
17 ‘Kan et menneske være fejlfrit i Guds øjne?Kan en skabning stå skyldfri over for sin Skaber?’