7 Mit liv er som et vindpust,aldrig mere får jeg lykken at se.
8 Snart vil mit liv være slut,jeg forsvinder fra jordens overflade.
9 Når mennesker når til livets afslutning,er de som en sky, der opløses og forsvinder.
10 De er borte for evigt, ses ikke mere,vender aldrig tilbage til deres hjem.
11 Derfor kan jeg ikke bare tie stille,for smerten i min sjæl tvinger mig til at tale,bitterheden i mit indre kræver at få afløb.
12 Åh Gud, er jeg da et farligt uhyre,siden du har lukket mig inde i et bur?
13 Når jeg lægger mig til at sovefor at glemme mine smerter en stund,