9 Når mennesker når til livets afslutning,er de som en sky, der opløses og forsvinder.
10 De er borte for evigt, ses ikke mere,vender aldrig tilbage til deres hjem.
11 Derfor kan jeg ikke bare tie stille,for smerten i min sjæl tvinger mig til at tale,bitterheden i mit indre kræver at få afløb.
12 Åh Gud, er jeg da et farligt uhyre,siden du har lukket mig inde i et bur?
13 Når jeg lægger mig til at sovefor at glemme mine smerter en stund,
14 skræmmer du mig med syner,med onde drømme og mareridt.
15 Jeg foretrækker at blive kvalt,jeg vil hellere dø end være i evig pine.