20 Selv om jeg måske var uskyldig,ville min optræden i retten dømme mig.
21 Jeg mener, jeg er uskyldig,men hvem tør bedømme sig selv?Mit liv har ikke længere nogen værdi.
22 Derfor siger jeg: ‘Det kan være lige meget nu.Gud straffer åbenbart uskyldige såvel som skyldige.’
23 Når pisken pludselig slår til,ignorerer han de uskyldiges fortvivlede råb.
24 Når et land falder i en ond mands magt,bliver dets dommere blinde for retfærdigheden.Hvis det ikke er Gud, der står bag,hvem er det så?
25 Jeg ser dagene passere forbi som en hurtigløber,de iler af sted uden at give mig nogen glæde.
26 De glider forbi som sivbåde,som ørne, der haster efter bytte.