26 De glider forbi som sivbåde,som ørne, der haster efter bytte.
27 Hvad nu hvis jeg sagde: ‘Jeg vil glemme min smerte,tage smilet på og se glad ud.’
28 Ville det mon standse mine lidelser?Nej, for i dine øjne, oh, Gud, er jeg åbenbart skyldig.
29 Hvis jeg allerede er dømt skyldig,hvad hjælper det så, at jeg forsvarer mig?
30 Ja, selv om jeg vaskede mit ansigt i sneog skrubbede mine hænder med skurepulver,
31 ville du dog straks dyppe mig i mudder,så mit tøj ville skamme sig over mig.
32 Du er jo ikke et menneske som jeg,derfor kan vi ikke mødes i retten.