3 Lad mig dø, Herre. Jeg vil hellere dø end leve, når det skal være på den måde!”
4 Men Herren svarede: “Jonas, har du grund til at være så vred?”
5 Jonas var gået ud øst for byen og havde lavet sig en lille hytte af grene. Så havde han sat sig i skyggen for at se på, når byen blev ødelagt.
6 Herren lod nu en plante skyde op og give skygge over hans hoved. Jonas var da også vældig glad for planten.
7 Men Gud lod derefter en orm bide hul i plantens stængel, så den allerede næste morgen var visnet.
8 Da solen stod op, sendte Gud en brændende østenvind. Solens stråler stak Jonas, så han blev dårlig og kun ønskede at dø.
9 “Jonas, har du grund til at være vred over det med planten?” spurgte Gud.“Jeg er så vred, at jeg foretrækker at dø!” svarede Jonas.