8 Kong David vogtede over Jerusalemfra udkigstårnet på Ofelhøjens palads.Engang skal Davids rige genoprettes,og Jerusalem, kongens by, få sin værdighed igen.”
9 Jeg hører i min ånd de høje skrigsom fra en fødende kvinde.Jerusalem, din konge er væk,din øverste leder er forsvundet.
10 Jerusalems indbyggere har grund til at stønne,som om de alle vred sig i veer.I bliver ført bort fra byenog må overnatte under åben himmel.I bliver ført langt bort til Babylon,men engang vil jeg bringe jer hjem igen.Herren selv vil komme til det landog befri jer fra jeres fjenders hånd.
11 Jeg ser i min ånd mange nationer,der samler sig imod Jerusalem.De ønsker at få ram på den hellige byog fuldstændigt udslette den.
12 Men de kender ikke Herrens planer,de forstår ikke hans tanker.Det er nemlig Herren, der har samlet dem,som man samler kornet på tærskepladsen.
13 Jerusalems indbyggere, tærsk dem,som en okse tærsker korn.Jeg giver jer horn af jern og klove af bronze,så I kan knuse mange nationer.Deres rigdomme skal overgives til Herren, jeres Gud,deres skatte tilhører Kongen over hele jorden.
14 Jeg ser i min ånd Jerusalems indbyggere samle sig i klynger,for fjenderne har belejret byen.De vil tage kongens scepter fra hamog slå ham i ansigtet med det.