1 Kort efter begyndte nogle mænd og deres koner at klage over, at deres rige landsmænd udnyttede dem.
2 Nogle sagde: “Vi har ingen penge, så vi må give vores børn i pant for at få mad.”
3 Andre sagde: “Vi har pantsat vores marker, vingårde og huse for at kunne købe korn under hungersnøden.”
4 Andre igen sagde: “Vi har måttet belåne vores marker og vingårde for at kunne betale skat til kongen.”
5 “Hører vi ikke til samme folk?” protesterede de. “Er vores børn ikke lige så gode som deres? Det er uretfærdigt, at vi skal sælge vores børn som slaver for at kunne overleve. Vi har allerede solgt flere af vores døtre, og vi har ingen mulighed for at købe dem fri, for vores marker og vingårde tilhører pantelånerne.”
6 Da jeg hørte det, blev jeg vred,