6 Men da jøderne hånende afviste ham, rystede Paulus symbolsk støvet af sin kappe og sagde: “Det er jeres egen skyld, hvis I går fortabt. Jeg kan ikke tage ansvaret for det. Fra nu af vil jeg forkynde budskabet om Jesus for de andre folkeslag.”
7 Han flyttede så sin undervisning fra synagogen over til et hus, som lå lige ved siden af og tilhørte Titius Justus, en græker som var gået over til jødedommen, men nu var kristen.
8 Synagogeforstanderen Krispus og hele hans husstand kom også til tro på Herren. Mange af byens indbyggere kom for at lytte til Paulus, og mange kom til tro, hvorefter de blev døbt.
9-10 En nat havde Paulus et syn, i hvilket Herren sagde til ham: “Du skal ikke være bange, for jeg vil beskytte dig, så ingen gør dig fortræd. Fortsæt med at tale og giv ikke op, for jeg har et stort folk i denne by.”
11 Så blev Paulus i Korinth i halvandet år og underviste i Guds ord.
12 Mens Gallio var guvernør i den romerske provins Akaja, gennemførte jøderne en samlet aktion mod Paulus og fik ham slæbt hen til guvernøren.
13 Dér kom de frem med følgende anklage: “Manden her overtaler folk til at dyrke Gud på en måde, som er imod vores lov.”