30 Paulus ville også selv være gået hen på teaterpladsen, men disciplene holdt ham tilbage.
31 Desuden sendte nogle af provinsens ledende mænd, som var venner med Paulus, bud til ham om ikke at sætte livet på spil.
32 Inde i teatret råbte og skreg folk i munden på hinanden, og det hele var én stor forvirring. De fleste var ikke engang klar over, hvad de var der for.
33 Nogle af jøderne fik øje på Alexander. De satte ham hurtigt ind i sagen og fik ham skubbet frem. Han vinkede med hånden og forsøgte at komme med et forsvar.
34 Men da alle kunne se, at han var jøde, råbte de i kor i næsten to timer: “Stor er efesernes Artemis!”
35 Til sidst lykkedes det byrådets formand at berolige dem så meget, at han kunne få ørenlyd. “Borgere i Efesos!” råbte han. “Alle ved, at Efesos er centrum for tilbedelsen af vores berømte Artemis, hvis billede faldt ned til os fra himlen.
36 Når det er en kendsgerning, som ikke kan diskuteres, så er der ingen grund til at blive foruroliget eller gribe til overilede handlinger.