3 Men Paulus sagde til ham: “Gud vil slå dig, din hykler! Her sidder du og skal dømme mig efter loven, og så giver du stik imod loven ordre til, at de skal slå mig.”
4 “Hvad bilder du dig ind?” sagde de omkringstående. “Hvordan tør du håne Guds ypperstepræst?”
5 “Jeg kunne ikke se, at han var ypperstepræst,” svarede Paulus. “Der står jo skrevet: ‘Du må ikke tale ondt om dit folks leder.’”
6 Paulus vidste godt, at den ene halvdel af Rådet bestod af saddukæere og den anden halvdel af farisæere. Derfor råbte han nu ud over forsamlingen: “Jeg er farisæer, og jeg er søn af en farisæer. Når jeg stilles for retten i dag, er det, fordi jeg tror på, at det er muligt at genopstå fra de døde.”
7 Så snart han havde sagt det, opstod der splid mellem farisæerne og saddukæerne.
8 Saddukæerne mener nemlig, at der ikke er nogen opstandelse fra de døde, og at der hverken findes engle eller ånder, men farisæerne tror på det alt sammen.
9 Under den højrøstede diskussion sprang nogle af de skriftlærde farisæere op og råbte: “Manden har ikke gjort noget forkert. Måske har en ånd eller en engel talt til ham.”