8 Saddukæerne mener nemlig, at der ikke er nogen opstandelse fra de døde, og at der hverken findes engle eller ånder, men farisæerne tror på det alt sammen.
9 Under den højrøstede diskussion sprang nogle af de skriftlærde farisæere op og råbte: “Manden har ikke gjort noget forkert. Måske har en ånd eller en engel talt til ham.”
10 Det førte til endnu mere spektakel, og da kommandanten blev bange for, at Paulus skulle blive sønderrevet af dem, gav han sine soldater ordre til at gribe ind og bringe Paulus i sikkerhed i kasernen.
11 Den nat stod Herren foran ham og sagde: “Vær ved godt mod! For ligesom du har fortalt om mig her i Jerusalem, sådan skal du også fortælle om mig i Rom.”
12-13 Næste morgen rottede mere end 40 jøder sig sammen og svor på, at de hverken ville nyde vådt eller tørt, før de havde slået Paulus ihjel.
14 Så gik de til ypperstepræsterne og lederne og sagde til dem: “Vi har svoret på, at vi intet vil spise eller drikke, før vi har fået Paulus slået ihjel.
15 Derfor vil vi bede jer om at forklare kommandanten, at Paulus bliver nødt til at komme for Rådet igen, så I kan forhøre jer nærmere om ham. Vi vil så ligge på lur og dræbe ham, før han når frem.”