16 Pas på, at ingen af jer er utro eller ringeagter Gud, som Esau gjorde, da han solgte sin arveret for et eneste måltid mad.
17 I ved jo godt, at da han bagefter med tårer bønfaldt sin far om alligevel at få del i velsignelsen, blev han afvist. Det var for sent at få det lavet om.
18 I står jo ikke som Israels folk ved et konkret bjerg med flammende ild, mørke, sorte skyer og et voldsomt uvejr.
19 Dengang folket hørte lyden fra vædderhornet og den vældige røst, blev de så bange, at de bad sig fri for at høre Gud tale til dem.
20 De kunne ikke klare, at Gud havde sagt, at selv et dyr, der rørte ved bjerget, skulle stenes.
21 Guds hellighed var så frygtindgydende, at selv Moses udbrød: “Jeg ryster af angst.”
22 Nej, I står ved “Zions bjerg”, den levende Guds by, det himmelske Jerusalem, hvor tusinder af engle er samlet til fest.