24 ‘Fader Abraham!’ råbte han. ‘Hav medlidenhed med mig! Send Lazarus hen for at dyppe spidsen af sin finger i vand og væde min tunge, for jeg har det forfærdeligt i flammerne her.’
25 Men Abraham svarede: ‘Husk nu, min ven, at du levede på livets solside, mens Lazarus havde det ondt. Nu er det ham, der trøstes, og dig, der lider.
26 Desuden er der en dyb kløft imellem os. Selv hvis nogen ville herfra over til jer, så var det ikke muligt, og man kan heller ikke komme fra jer over til os.’
27 Da råbte den rige mand: ‘Så beder jeg dig, fader Abraham, send Lazarus til min fars hus
28 for at advare mine fem brødre, så de ikke skal ende i den her frygtelige pine.’
29 Men Abraham sagde: ‘Dine brødre kan jo bare høre efter, når der læses op fra Toraen og de profetiske bøger.’
30 ‘Nej, fader Abraham, det er ikke nok! Men hvis der kom en fra de døde, så ville de ændre indstilling!’