20 De jødiske ledere holdt derefter skarpt øje med Jesus, og de sendte spioner ud, som skulle foregive at være gudfrygtige mennesker, der stillede ærlige spørgsmål. Men hensigten var at få ham til at sige noget, som de kunne anklage ham for over for de romerske myndigheder.
21 Nogle af dem stillede Jesus følgende spørgsmål: “Mester, vi ved, at du taler og underviser om, hvad der er Guds vilje, og du snakker ikke folk efter munden.
22 Sig os derfor: Skal vi betale skat til den romerske kejser eller ej?”
23 Men Jesus gennemskuede deres snedighed:
24 “Vis mig en mønt!” sagde han. “Hvem er der billede af på mønten? Hvad er det for et navn, der er indridset i den?”“Det er kejserens navn og billede,” svarede de.
25 “Godt,” sagde Jesus, “så giv kejseren det, der er hans, og giv Gud det, der er hans!”
26 Det svar havde de ikke ventet. Det lykkedes dem altså ikke at få Jesus til at gå i en fælde, mens der var vidner på det. Og så tav de.