26 Jesus svarede: “Det kan ikke være rigtigt at tage børnenes mad og give den til hundehvalpene.”
27 “Det er sandt, Herre,” sagde hun, “og dog løber hvalpene hen og spiser de krummer, som falder ned fra deres herres bord.”
28 “Du har stor tro!” udbrød Jesus. “Du skal få det, du har bedt om!” I samme øjeblik var hendes datter helbredt.
29 Jesus vendte derefter tilbage til området øst for Galilæasøen, hvor han gik op på en bakke og satte sig ned for at undervise.
30 Store folkeskarer kom til ham. Blandt dem var mange lamme, blinde, stumme og andre handicappede. Og Jesus helbredte dem alle!
31 Det var et fantastisk syn. Mennesker som før var stumme, kunne nu tale. Handicappede blev helbredt, lamme gik omkring, blinde kunne se. Folkeskaren blev slået af forundring og lovpriste Israels Gud.
32 Jesus kaldte nu disciplene hen til sig. “Jeg har ondt af alle de mennesker,” sagde han. “Nu har de været sammen med mig her i tre dage, og de har ikke mere at spise. Jeg vil ikke sende dem af sted uden at give dem noget, for så kan de falde om af udmattelse på vejen hjem.”