2 “Der var engang en konge, som skulle holde bryllup for sin søn.
3 Da alt var klar til festen, sendte han sine tjenere ud for at lade de indbudte vide, at det nu var tid at komme. Men de ville ikke komme.
4 Så sendte kongen flere tjenere ud for at sige: ‘Hør nu her! Alt er parat! Mine okser og mit fedekvæg er slagtet. Skynd jer at komme til bryllupsfesten!’
5 Men de indbudte var ligeglade. En havde travlt med arbejdet på sin gård, en anden med sin forretning.
6 Andre greb fat i kongens sendebud, mishandlede dem og slog dem ihjel.
7 Da blev kongen vred. Han sendte sine soldater af sted, og morderne blev udryddet og deres by brændt.
8 Derefter sagde han til sine tjenere: ‘Alt er klar til fest, men de indbudte gæster var ikke værdige til at komme med til festen.