1 Men jeg selv, Paulus, formaner eder ved Kristi Sagtmodighed og Mildhed, jeg, som, »naar I se derpaa, er ydmyg iblandt eder, men fraværende er modig over for eder«,
2 ja, jeg beder eder om ikke nærværende at skulle være modig med den Tillidsfuldhed, hvormed jeg agter at træde dristigt op imod nogle, som anse os for at vandre efter Kødet.
3 Thi om vi end vandre i Kødet, saa stride vi dog ikke efter Kødet;
4 thi vore Stridsvaaben er ikke kødelige, men mægtige for Gud til Fæstningers Nedbrydelse,
5 idet vi nedbryde Tankebygninger og al Højhed, som rejser sig imod Erkendelsen af Gud, og tage enhver Tanke til Fange til Lydighed imod Kristus
6 og ere rede til at straffe al Ulydighed, naar eders Lydighed er bleven fuldkommen.
7 Se I paa det udvortes? Dersom nogen trøster sig til selv at høre Kristus til, da slutte han igen fra sig selv, at ligesom han hører Kristus til, saaledes gøre vi det ogsaa.