6 som ogsaa gjorde os dygtige til at være en ny Pagts Tjenere, ikke Bogstavens, men Aandens; thi Bogstaven ihjelslaar, men Aanden levendegør.
7 Men naar Dødens Tjeneste, med Bogstaver indristet i Sten, fremtraadte i Herlighed, saa at Israels Børn ikke kunde fæste Øjet paa Moses's Ansigt paa Grund af hans Ansigts Herlighed, som dog forsvandt,
8 hvorledes skal da ikke Aandens Tjeneste end mere være i Herlighed?
9 Thi naar Fordømmelsens Tjeneste havde Herlighed, er meget mere Retfærdighedens Tjeneste rig paa Herlighed.
10 Ja, det herlige er jo i dette Tilfælde endog uden Herlighed i Sammenligning med den endnu større Herlighed.
11 Thi naar det, der forsvandt, fremtraadte med Herlighed, da skal meget mere det, der bliver, være i Herlighed.
12 Efterdi vi altsaa have et saadant Haab, gaa vi frem med stor Frimodighed