2 (han siger jo: »Paa en behagelig Tid bønhørte jeg dig, og paa en Frelsens Dag hjalp jeg dig.« Se, nu er det en velbehagelig Tid, se, nu er det en Frelsens Dag;)
3 og vi give ikke i nogen Ting noget Anstød, for at Tjenesten ikke skal blive lastet;
4 men i alting anbefale vi som Guds Tjenere os selv ved stor Udholdenhed i Trængsler, i Nød, i Angster,
5 under Slag, i Fængsler, under Oprør, under Besværligheder, i Nattevaagen, i Faste,
6 ved Renhed, ved Kundskab, ved Langmodighed, ved Velvillighed, ved den Helligaand, ved uskrømtet Kærlighed,
7 ved Sandheds Ord, ved Guds Kraft, ved Retfærdighedens Vaaben baade til Angreb og Forsvar;
8 ved Ære og Vanære, ved ondt Rygte og godt Rygte; som Forførere og dog sanddru;