8 ved Ære og Vanære, ved ondt Rygte og godt Rygte; som Forførere og dog sanddru;
9 som ukendte og dog velkendte; som døende, og se, vi leve; som de, der tugtes, dog ikke til Døde;
10 som bedrøvede, dog altid glade; som fattige, der dog gøre mange rige; som de, der intet have, og dog eje alt.
11 Vor Mund er opladt over for eder, Korinthiere! vort Hjerte er udvidet.
12 I have ikke snæver Plads i os, men der er snæver Plads i eders Hjerter.
13 Men ligesaa til Gengæld (jeg taler som til mine Børn), maa ogsaa I udvide eders Hjerter!
14 Drager ikke i ulige Aag med vantro; thi hvad Fællesskab har Retfærdighed og Lovløshed? eller hvad Samfund har Lys med Mørke?