1 Men en Mand i Kæsarea ved Navn Kornelius, en Høvedsmand ved den Afdeling, som kaldes den italienske,
2 en from Mand, der frygtede Gud tillige med hele sit Hus og gav Folket mange Almisser og altid bad til Gud,
3 han saa klarlig i et Syn omtrent ved den niende Time paa Dagen en Guds Engel, som kom ind til ham og sagde til ham: »Kornelius!«
4 Men han stirrede paa ham og blev forfærdet og sagde: »Hvad er det, Herre?« Han sagde til ham: »Dine Bønner og dine Almisser ere opstegne til Ihukommelse for Gud.
5 Og send nu nogle Mænd til Joppe, og lad hente en vis Simon med Tilnavn Peter.
6 Han har Herberge hos en vis Simon, en Garver, hvis Hus er ved Havet.«
7 Men da Engelen, som talte til ham, var gaaet bort, kaldte han to af sine Husfolk og en gudfrygtig Stridsmand af dem, som stadig vare om ham.