25 Men da det nu skete, at Peter kom ind, gik Kornelius ham i Møde og faldt ned for hans Fødder og tilbad ham.
26 Men Peter rejste ham op og sagde: »Staa op! ogsaa jeg er selv et Menneske.«
27 Og under Samtale med ham gik han ind og fandt mange samlede.
28 Og han sagde til dem: »I vide, hvor utilbørligt det er for en jødisk Mand at omgaas med eller komne til nogen, som er af et fremmede Folk; men mig har Gud vist, at jeg ikke skulde kalde noget Menneske vanhelligt eller urent.
29 Derfor kom jeg ogsaa uden Indvending, da jeg blev hentet; og jeg spørger eder da, af hvad Aarsag I hentede mig?«
30 Og Kornelius sagde: »For fire Dage siden fastede jeg indtil denne Time, og ved den niende Time bad jeg i mit Hus; og se, en Mand stod for mig i et straalende Klædebon,
31 og han sagde: Kornelius! din Bøn er hørt, og dine Almisser ere ihukommede for Gud.