22 Thi den Mand, paa hvem dette Helbredelsestegn var sket, var mere end fyrretyve Aar gammel.
23 Da de nu vare løsladte, kom de til deres egne og fortalte dem alt, hvad Ypperstepræsterne og de Ældste havde sagt til dem.
24 Men da de hørte dette, opløftede de endrægtigt Røsten til Gud og sagde: »Herre, du, som har gjort Himmelen og Jorden og Havet og alle Ting, som ere i dem,
25 du, som har sagt ved din Tjener Davids Mund: »Hvorfor fnyste Hedninger, og Folkeslag oplagde forfængelige Raad?
26 Jordens Konger rejste sig, og Fyrsterne samlede sig til Hobe imod Herren og imod hans Salvede.«
27 Ja, de have i Sandhed forsamlet sig i denne Stad imod din hellige Tjener Jesus, hvem du har salvet, baade Herodes og Pontius Pilatus tillige med Hedningerne og Israels Folkestammer
28 for at gøre det, som din Haand og dit Raad forud havde bestemt skulde ske.