1 Derfor, mine Brødre, elskede og savnede, min Glæde og Krans! staar saaledes fast i Herren, I elskede!
2 Evodia formaner jeg, og Syntyke formaner jeg til at være enige i Herren.
3 Ja, jeg beder ogsaa dig, min ægte Synzygus! tag dig af dem; thi de have med mig stridt i Evangeliet, tillige med Klemens og mine øvrige Medarbejdere, hvis Navne staa i Livets Bog.
4 Glæder eder i Herren altid; atter siger jeg: glæder eder!
5 Eders milde Sind vorde kendt af alle Mennesker! Herren er nær!
6 Værer ikke bekymrede for noget, men lader i alle Ting eders Begæringer komme frem for Gud i Paakaldelse og Bøn med Taksigelse;