3 han, som — efterdi han er hans Herligheds Glans og hans Væsens udtrykte Billede og bærer alle Ting med sin Krafts Ord — efter at have gjort Renselse fra Synderne har sat sig ved Majestætens højre Haand i det høje,
4 idet han er bleven saa meget ypperligere end Englene, som han har arvet et herligere Navn fremfor dem.
5 Thi til hvilken af Englene sagde han nogen Sinde: »Du er min Søn, jeg har født dig i Dag«? og fremdeles: »Jeg skal være ham en Fader, og han skal være mig en Søn«?
6 Og naar han atter indfører den førstefødte i Verden, hedder det: »Og alle Guds Engle skulle tilbede ham«.
7 Og om Englene hedder det: »Han gør sine Engle til Vinde og sine Tjenere til Ildslue«;
8 men om Sønnen: »Din Trone, o Gud! staar i al Evighed, og Rettens Kongestav er dit Riges Kongestav.
9 Du elskede Retfærdighed og hadede Lovløshed, derfor har Gud, din Gud, salvet dig med Glædens Olie fremfor dine Medbrødre«.